FAQ?

 

 

Hvordan skal jeg levere mine filer hvis det er billeder?
Brug en kalibreret skærm (eller bestil vores gratis skærmkalibrerings print og juster dine fotos ud fra det) Gem dine fotos i JPG bedste kvalitet eller i TIF 8 bit RGB med farveprofilen Adobe RGB Vær opmærksom på at Adobe RGB farverummet er så stort at kun de allerbedste skærme kan vise alle farverne. Er du i tvivl så ring til os. Gem gråtone billleder i RGB, med Adobe RGB farveprofilen Gem dine fotos i 200 dpi i den størrelse de skal printes. Hvis dine fotos indeholder mindre tekst, kan du med fordel gemme dem i 400 dpi Aflever fotos med filnavn, som indikerer navn (på billede), antal kopier og printformat i cm f.eks: Bryllup 4 stk 13x18cm.jpg
Du kan læse en mere udførlig vejledning her.

Hvordan skal jeg levere mine filer hvis dokumenterne er lavet i Illustrator eller Indesign?
Hvis du har brugt et layoutprogram til opsætning af dine dokumenter anbefaler vi at du læser vores vejledning her.

Hvilket format (filtype) kan I printe?
Vi kan printe fra jpg, tif, eps og pdf.

Hvilke størrelser kan I printe?
Vi kan printe lige de størrelser du ønsker. Men maks. bredde er 126 cm. Hvis du ønsker et print der er større, kan vi printe det i baner og sætte det sammen.

Må jeg bruge billeder i CMYK farver?
Nej, vi printer i RGB farver, derfor skal billederne være i RGB. Dette er normal ikke et problem, da digitale kameraer tager billederne i RGB farver. Vi anbefaler at du bruger farveprofilen AdobeRGB.

Hvilket materiale printer I billederne på?
Vi printer alle billeder på Kodak Professional Endura fotopapir. Du kan få printet på mat, blankt og metallic papir samt duratrans (til lyskasser)

Hvilken printteknologi bruger I?
Vi printer på en Lambda 130, som eksponerer digitale filer - billeder og dokumenter - direkte på fotografisk papir. Maskinen eksponerer med 3 laserkanoner i farverne rød, grøn og blå.

Årsagen til den høje kvalitet i printet er blandt andet at RGB-farverummet indeholder farver som CMYK-farverummet ikke kan gengive. Desuden er der ingen raster i printet. Tekst og grafik står helt skarpt og farveforløb gengives fuldstændig jævnt.

Lambdaen kan printe i baner på maximalt 126 cm i bredden og op til 50 meter i længden.

Hvor lang leveringstid har I?
Vi afsender din bestilling indenfor 3 arbejdsdage. Hvis dine fotos skal efterbehandles med f.eks. rammer eller glasmonteres er leveringstiden længere.

Leverer I også til udlandet?
Ja, men fragtpriserne til udlandet varierer meget. Kontakt os derfor på telefon angående fragt til udlandet.


Har du et spørgsmål du ikke kan finde svar på i vores FAQ er du velkommen til at kontakte Jørgen
tlf. 86 12 22 88


VORES PAPIRTYPER:

  • Mat
  • Blank
  • Metallic
  • Duratrans


KALIBRERINGSTEST & PAPIRPRØVER:

Her kan du bestille en kalibreringstest, samt prøver på vores fotopapir

XPRINT.DK ApS - Anelystparken 37 B 8381 Tilst - +45 86 12 22 88 - post@xprint.dk